Sinharaja regnskov

0
42
Shinharaja

Sinharaja regnskoven i Sri Lanka er et imponerende naturreservat og et UNESCO-verdensarvssted. Beliggende i det sydvestlige hjørne af øen, er Sinharaja en af ​​de ældste og mest intakte regnskove i verden. Den strækker sig over et område på cirka 900 kvadratkilometer og er hjemsted for en masse forskellige dyr og planter. Sinharaja-regnskoven er berømt for sin unikke flora og fauna. Den er hjemsted for mange sjældne og endemiske arter, herunder fugle, pattedyr, insekter, reptiler og planter.

Overnatning direkte ved regnskoven

Vi havde en enkelt overnatning på Sinharaja Forest Edge, det var for os meget passende. Man kan ikke selv kører hele vejen til hotellet, så man bliver hentet i en 4 hjulstrækker, og turen til hotellet er en oplevelse i sig selv. Vi havde valgt at bo i et deres billige værelser i deres hostel, men hvor vi fik et familierum så der var plads til os alle 6. Værelset var fint og rent den eneste udfordring var den lidt store edderkop som ville dele badeværelset med os. Så selvom jeg blev forsikret om at den var blevet fjernet, blev det ikke til lange besøg derude for mig.

Som ellers når vi kun at få nøglen til værelserne før børnene er i badetøjet, og på vej i poolen.

Børnene fik serveret deres velkomstdrik i poolen.

Explore Sinharaja rainforest – Discovery Tour (Halvdags)

Valget af tur blev deres halvdags guidede tour, som var det vi fandt mest passende med 3 børn i alderen 6,8 og 9. De havde heldigvis ikke mere travlt end at vi kunne få vores egen guide og dermed tage turen i et tempo der passede for os. Første punkt var dog tilbage til værelset og skifte til sko og lange bukser. På grund af igler skulle vi nemlig starte med at have fødder og ben smurt godt ind i salt. Fordelen ved at være på sådan en guidet tur er at guiderne ved hvor og hvad de skal kigge efter. Slangen på billedet herunder var så lille, at selvom guiden pegede den ud havde vi svært ved at se den. Dagen var en stor oplevelse for børnene, vi får set mange forskellige dyr. Vi ser en kæmpestor orm, slanger, aber og fugle så dagen byder heldigvis lige på det vi havde regnet med. Der er også utallige medicinske planter og urter, der har været brugt i traditionel medicin i århundreder.

Corona

Vores oplevelse blev en smule forstyrret, da vi vågner op til en besked fra udenrigsministeriet der anbefaler at vi finder hjemad. Heldigvis byder dagen på så mange indtryk at vi kan skubbe det lidt i baggrunden, og nyde det der bliver vores sidste rigtige rejsedag.

Kommenter

Indtast kommentar
Indtast navn