Kridhvide sandstrande og det klareste blå vand. Solen sørger for evig sommer, men Kap Verde har mere at byde på end det dejlige klima.
Hjemmefra havde vi kigget på hvilke oplevelser der var på Sal. En af de ting vi havde besluttet os for inden, var en ø rundtur. Allerede den første aften fik vi bestilt vores rundtur. Egentlig plejer vi ikke at stoppe for at høre hvad sælger har at sige på stranden, men denne ramte lige plet. På Magnes t-shorts var en haj, og det var lige her han startede. Så vi var solgte, næsten da. For som de rigtige jyder vi er skulle vi jo lige tjekke først, om vi havde fået en god pris. Det havde vi, og vi havde fået lov til at have bilen for os selv. Vi gav lidt ekstra for det, men så havde vi mulighed for at flytte rundt i og på bilen som vi ville.
Første stop på turen var med udsigt til The sleeping lion. En klippe der ligner en løve der ligger og sover.
Til stor morskab for drengene, gik turen herfra videre på markveje. Jeg delte ikke helt begejstringen, de man jo ikke var spændt fast når man sad bagpå laddet. Næste stop var et udsigtspunkt. Der var heldigvis god tid ved hvert stop, for Magne var meget optaget af de små bunker af sten der var samlet på toppen.
Da vi nåede til næste stop var Saga faldet i søvn, så vi blev i bilen. Drengende fik en kort rundtur i en lille fiskerlandsby. Små farverige huse lå langs med byens hovedgader. Ved havnen fik de lov til at overværer, de lokale fiskers arbejde med at ordne fisk.
Det blå øje og den naturskabte pool var næste stop. Man er ikke i tvivl om at man er nået til et sted, hvor mange kommer forbi. Så vi må stå i kø, for at få et kort kig ned i øjet. Og flot er det som lyset rammer vandet, det er bare synd at vandet er fuld af affald. Mens de andre nyder en dukkert i poolen, viser vores guide os ned til en lille hule ved vandkanten. Vi nyder nogle stille minutter inden vi går tilbage til bilen.
Turen gik videre ind i landet, faktisk ind igennem et ørkenområde. Her midt i ørknen, er det muligt at opleve en vaskeægte fatamorgana. Indrømmet jeg var en smule skeptisk. Men jeg måtte overgive mig, den var der. En sø, der hvor vi lige var kørt igennem. Man står og stirre på dette sted, for man må da kunne se at den ikke er der. Men uanset hvor længe vi kiggede så var den der.
Vi kører videre mod Espargos, som er øens største by. Det første der møder os da vi når byen, er slumkvarteret. Og da vi lidt efter parkere bilen, bliver vi bedt om at tage alle vores værdigenstande med. Vi spiser frokost på chefens egen restaurant. Her er det muligt at få virkelig lokal mad. Selvom lokalerne ikke ser ud af meget, er maden god. Vi havde bestilt pizza til børnene, men de ville hellere have fisk og ris som de voksne.
Og endelig er vi nået til det stop, som vi alle havde været så spændte på – Hajerne. Det skulle være babycitronhajer, og det skulle være sikkert at gå ud i vandet til dem. Vi havde nok ikke regnet med at babyhajerne var så store, som de viste sig at være. Det var mange hajer, og det var en stor oplevelse at være så tæt på dem.
Dagens sidste stop var Pedra Lume Salt Crater. Udover at vise hvordan de udvinder salt, kunne man også få en svømmetur i en af saltsøerne. Det var dog ikke helt let, at svømme i det salte vand.
Selvom vi måske ikke synes at der var lige meget at komme efter ved alle stop, havde vi en dejlig dag. Højdepunkter var helt klart, at komme tæt på hajerne. Guiden fortalte os at de var tættere på kysten om morgenen, og blev presset lidt tilbage af turisterne. Hvis vi havde haft flere dag på øen, havde vi taget derud en dag fra morgenstunden.
Vi boede på et virkelig lækkert hotelresort, på Sal. Sol Dunas – læs vores oplevelse med hotellet lige her
[…] Kaktus mark med Sol Dunas i baggrunden. Du kan læse mere om vores ophold på Sol Dunas lige her. Eller læse hvad vi oplevede på vores ø rundtur, lige her. […]